En tryg del af en større helhed.

Opdateret: 23. feb.

Sol og lun vind på min hud smeltede langsomt ind i lagene af hårdhed fra måneder med for meget arbejde og uvished om mange ting. Lyden af bølgerne havde en sprød hulhed hvori man fornemmede både luften og vandet og den skraslende lyd af strandstenene når de rullede, føltes fuldstændigt salig inden i min krop. Som om stenene rullede på min inderside. Verden åbnede sig for mig. Eller var det mig som åbnede mig for verden?


Jeg lænede mig ind over den varme klippe og min skygge gled ned over firbenet. Det blev helt stille og dets farve gik i et med klippen. Også øjnene var helt stille, som om den indeni også var væk. Jeg lænede mig tættere på og den rørte sig ikke. Så gik jeg lidt væk og betragtede den. Lidt efter plirrede øjnene som om den vågnede og så pilede den væk. 

 

Hun skulle overkomme endnu en opgave, endnu en arbejdsdag, endnu en opvask. Det var som om hun var lammet og skulle bevæge sig imod en modstand som krævede ekstra energi at arbejde imod. Og hvert ledigt øjeblik flygtede hun ind i sin telefon for lindring. Billeder af tøj og smukke hjem beroligede hende. Og så var hun langt væk. 

Men frygten for ikke at kunne klare den hvilede som en skygge ned over hende HELE TIDEN. 

Og jo mere nervesystemet lukkede ned, jo sværere var det at finde ud af noget som helst. Så det bed sig selv i halen. 

 

Men det værste var: 

Hendes sanser lukkede ned. 

 

Hun så ikke det blanke spil fra solens stråler i de våde græsstrå om morgenen. Hun så ikke måneskinnets magi. 

 

Følelsesløshed er den værste form for smerte. 

 

Og hun forsvandt mere og mere. For sig selv. Og for andre. 


Mine retreats kan bringe dig ud af en tilstand som du måske har svært ved at slippe hjemme. Ro, varme, bevægelse og et inkluderende fællesskab kan hjælpe dig til at turde mærke livet igen.

 

Firbenets reptilhjerne med freeze-manøvre har eksisteret næsten uændret i tusindvis af år og sikrer bedst dyrets overlevelse, når det møder farer. Menneskets hjerne har også en del, der reagerer som reptilernes hjerne – men freeze-manøvren hos mennesket er ikke altid hensigtsmæssig.

 

Hvad hjælper når krybdyrhjernen er på freeze? Den styrer os og den forstår ikke rigtigt ord (den forstår ikke noget overhovedet) 

Men den reagerer på noget. Og hvad hjælper? 

 

Ro, tryghed, at nogen giver dig omsorg. At blive talt til med en rolig melodisk stemme. 

 

At være i naturen når der er fred og ingen farer. 

 

Fodbad. Baner vejen for at mærke din krop. 

 

Guidet bevægelse, især hvis din lærer kan tale ind i din krop og hjælpe dig med at mærke den, så du kommer ud af følelsesløshed. En rolig melodisk stemme påvirker dit nervesystem. 

 

At mærke dit åndedræt. Rytmiske koordinerede bevægelser med din vejrtrækning gør indåndingen og udåndingen længere og dybere, og det beroliger dit nervesystem. 

 

Hvis du vil læse om nervesystemet vil jeg anbefale: 

 

The polyvagal theory in therapy. Deb Dana. 

 

Og Peter Levines bøger om somatic experiencing. 

 

Kh Signe 🦎

6 visninger0 kommentarer